Her er vores første video blog indlæg - den gode måde at hilse
på. De ni trin til at skabe god stemning og sympati med mennesker
du siger goddag til.
Den gode måde at hilse på
I det du skal hilse på dem du møder kan du skabe sympati og god
stemning ved at gøre følgende:
Ræk hånden lodret frem, så din håndryg og din håndflade er i en
vinkel på 90 grader i forhold til gulvet. Det viser, at du føler
dig ligeværdig med den, du hilser på.
Vær opmærksom på den andens personlige zone. Stil dig i den
afstand, du har det godt med, og BLIV STÅENDE. Den, du hilser på,
vil automatisk stille sig med den afstand til dig, som vedkommende
har det godt med. Du undgår dermed at bliver oplevet som anmassende
eller reserveret.
Tryk med samme styrke som den anden. Når du trykker med samme
styrke som den anden, vil denne opfatte jer som lige og ens. Det
gælder også, hvis den andens håndtryk er svagt og slatten. Den, der
giver et slatten håndtryk, oplever aldrig selv, at det er slatten,
for vedkommende er det et godt håndtryk. Det kræver forbavsende
lidt øvelse at kunne indstille dit håndtryk efter den anden. Prøv
det med en du kender og opdag, hvor let det er.
Se den anden i øjnene og gentag navnet 2 gange. Når du ser den
anden i øjnene i det, I hilser, vil du blive oplevet som værende
tilstede, og den, du hilser på, vil føle, at du interesserer dig
for vedkommende. Sig navnet to gange. Det gør det lettere at huske,
hvad vedkommende hedder, og vedkommende vil igen føle sig set. Det
vigtigste for alle mennesker er dem selv, når du giver din
opmærksomhed til en person, vil denne automatisk opleve dig som
sympatisk.
Lad den anden bestemme, hvornår håndtrykket er forbi. Som med
trykstyrken er det en måde at vise den, du hilser på, at I er ens.
Igen er det lettere end, du tror at mærke, hvornår den anden vil
give slip. Det handler om at være tilstede, imens I hilser.
Smil med tænderne. Når vi smiler og viser vores tænder, virker
vi oprigtige. Det skaber en god stemning, og viser, at du kommer
med gode intentioner.
Giv aldrig "handsken" til en, der ingen tillid har til dig.
"Handsken" er, når venstre hånd føres frem og lægges ovenpå den
anden hånd. Lad være med det. Det føles måske godt for dig, men
modtageren kan føle det som påtrængende og omklamrende.